Producenter: Dottir Nordic Design

Tankerne bag alle DOTTIR produkter næres af Nordens stemning med de mørke, kolde vintre og lyse, lune sommernætter, de dybe, stille søer og det oprørte hav. Alle produkter fortolker de dragende kontraster i deres kreative udtryk.

DOTTIR Nordic Design blev grundlagt af Thora Finnsdottir, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og i dag arbejder som både keramiker, designer og kunstner. Hendes arbejde er kendetegnet ved hendes passion for at give nyt liv til universelle, genkendelige former. Med en sublim sirlighed og formsans, udfordrer hun fantasien, sanserne og stofligheden.

DOTTIRs produkter er af høj kvalitet med høj detaljegrad og alle med et unikt udtryk. Alle processer udføres af menneskehænder. Fra design til produktion. Deres partnere i både Kina og Portugal er nøje udvalgt for at sikre den rigtige og den bedste kvalitet.