Holstein Folds - Kometen

Håndfoldet bordlampe af papir på lampefod af træ

Kometen består af 30 papirmoduler, der på grund af sine mange overlap skaber denne lampes karakteristiske kaleidoskopiske effekt. Modulerne kan beskrives som strimler, der flettes eller væves ind i hinanden. Lampen hviler på en fod af FSC-certificeret egetræ, som er skabt hos Nielsen og Holstein på deres træværksted på Stevns.

Det særlige papirmodul til denne lampe gør, at der visse steder ligger 12 lag papir oven på hinanden - andre steder blot to lag.

Detaljer

Diameter: 23 cm.

Ledning: 2 meter.

Pære: Lampen leveres med en sparepære med tre forskellige indstillinger: kraftig, mellem og dæmpet. Pæren er en kronepære på 4W til E27-fatning. Instruktioner til montering medfølger.

Leveringstid: Alt er håndlavet hos Holstein Folds og produktionen går i gang, når lampen er købt. Lampefoden er også lavet i hånden - på Nielsen og Holsteins finsnedkeri på Stevns. De kan have andre ordrer og derfor kan leveringstid på op til seks uger forekomme. Oftest går det dog hurtigere.

Der er gratis forsendelse på dette produkt.

Buy this
  • 2.195,00 kr